Anbefaling fra Dansk Ingeniør Service – firma med 200 ansatte.

”Vi er en stor ingeniørvirksomhed, og til årets julefrokost bookede vi Firmaet På Klingen og Rasmus til at stå for underholdningen.

Hele processen frem til showet forløb perfekt, og Rasmus var god til at stille de helt rigtige spørgsmål og trække den rette information ud af os.

Forud for showet besøgte han vores tre afdelinger under dække af at være konsulent. Sammen fik vi skabt den perfekte dækhistorie til Rasmus, og han levede sig så godt ind i rollen, at ingen fattede mistanke.

Til julefrokosten leverede han et show, vi sent vil glemme. Han ramte spot on med alle sine jokes om os som personer og om firmaet, og han var ekstremt velforberedt. Han havde styr på navne, placeringer ved bordene til julefrokosten og ikke mindst havde han ingen notater med sig.

Vores medarbejdere så måbende til i starten, indtil det gik op for dem, hvem Rasmus (aka. konsulenten) i virkeligheden var. Derefter fik lattermusklerne stort set ingen pauser i 30 minutter, og ingen kunne vide sig sikre – heller ikke direktøren.

Vi har i særdeleshed fået, hvad vi har betalt for, og den dag i dag er det stadig noget af det første folk nævner, når snakken falder på julefrokosten. Alle virksomheder burde give deres medarbejdere den oplevelse at se Rasmus på slap line”

Stine Friis Dybdal, Dansk IngeniørService A/S