Envision

Kick Off event på ombygning

 

 

Kunde:
ENVISION – aarhusiansk reklame bureau.

Opgave:
Kick Off event på ombygning.

Antal deltagere:
ca. 700 pers.

Lokation:
ENVISIONs eget domicil.

Kundens ønske:
HimmelstrupEvent skulle tage sig af alt fra start til slut.

HimmelstrupEvents rolle:
Komplet entreprise med udvikling, planlægning, afvikling og evaluering af komplet event og fest.

 

 

 

 

  • Ide og konceptudvikling af komplet kick off event med 700 gæster.
  • Opsætning af 80 m2 balkon som forlængelse på kantine.
  • Indhentning og godkendelse af særlige tilladelser ved politi og brandmyndigheder.
  • Dekoration af hele ENVISIONs domicil.
  • Specialdesignet scenekonstruktion.
  • Stor kreativ underholdningsløsning for mange forskellige indslag – temaet ” aparte”.
  • Surprice koncert med “Outlandish”
  • Afterparty med kopiband og DJ.
  • 3 specialdesignede barer med bartendere.
  • Håndtering af alle drikkevarer til 700 gæster.
  • Fuld projektledelse og event afvikling.
  • Afsluttende oprydning.

 

 

 

 

TILBAGE 

 

 

 

Efter 2 1/2 års ombygning syntes vi det var på tide at invitere kunder, leverandører og venner af huset til reception – så alle kunne se resultatet. Men det skulle ikke være en helt almindelig reception. Det skulle være mere uformelt, mere inspirerende og mere overraskende. 

Efter en lille runde blev vi anbefalet at tage kontakt til Himmelstrup & Co. Det var et godt valg! Totalt optimalt. Alt klappede og vores gæster var begejstrede.

Vi fik holdt en forrygende reception, som der vil blive talt om længe – såvel internt som eksternt. Uden Himmelstrup & Co havde det ikke kunnet lade sig gøre… Jeg kan varmt anbefale Himmelstrup til alle andre der ønsker et succesrigt arrangement!

Mona Juul / Adm. Direktør

 

 

Læs hele den fulde case her:

 

 

Det Aarhusianske reklamebureau envision A/S afholdte i maj 2009 en stor reception og fest for kunder, leverandører og medarbejdere. Eventet blev holdt på deres eget domicil, som havde været gennem en større renovering og dette skulle nu fejres.

HimmelstrupEvent blev valgt til at udvikle og arrangere hele eventet. Envision ønskede et komplet 12 timers event, der skulle imponere og hvor der skulle festes igennem. Et aparte, stilfuldt event med overraskende og skæve oplevelser i centrum – et event som folk ville snakke om i lang tid efterfølgende.

Envision inviterede deres vigtigste relationer i form af kunder, samarbejdspartnere, leverandører, new bizz og ikke mindst – alle deres 120 medarbejdere. For at opfylde de fysiske rammer og finde plads til 500 gæster (hvilket var det estimerede antal) var det nødvendigt at special designe og bygge en 80 m2 balkon udover et atrium i gårdhaven. I tæt samarbejde med brandmyndighederne blev tilbygningen brandgodkendt. Balkonen forstørrede envisions kantine fra 150 pers. til at kunne rumme op til 300 personer.

Envision lokaler blev, med respekt for deres skønhed, dekorerede med intelligent lys og en specialdesignet scenekonstellation blev opbygget i kantinen. HimmelstrupEvent byggede 3 barer og leverede en komplet barløsning med byens dygtigste cocktail bartendere.

HimmelstrupEvent sammensatte et omfattende og komplekst underholdningsprogram som spændte meget vidt med bl.a. DKs eneste råbekor Tinnitus, parquerholdet fra Høvdingebold, digteoplæsning af Peter Laugesen, Live bodypainting, rappelling ned af domicilets facade, FysikShow fra Aarhus Universitet, flamingodansere og diverse gøglere.

Om aftenen festede gæsterne med en dygtig dj, kopibandet Clazz – og som en overraskelse Outlandish. Envision fik mere end 700 gæster på besøg til deres event. HimmelstrupEvent ankom torsdag morgen og startede opbygningen. Eventet blev afviklet fredag kl. 16 – 04. Lørdag kl. 15.00 var alt arrangeret af HimmelstrupEvent fjernet.

Billeder til envision taget af fotograf Mette Ottosen.

 

 

Det ser godt nok spændende ud!

Kontakt os nu